SKANDERBORG BRIDGEKLUB FEJRER SIT 30-ÅRS JUBILÆUM

Lørdag den 2. marts 1985 fejrer Skander­borg Bridgeklub sit 30 års jubilæum og afholder i den anledning jubilæumsturnering, Erik E.s Mindeturnering, på Skanderborg Amtsgymnasium kl. 13.00.

Erik E. Petersen, der døde i efteråret 1983, var igennem 25 år klubbens formand. Han gik af ved klubbens 25-års jubilæum og overlod styret til nye kræfter.

I forbindelse med Skanderborg Bridgeklubs jubilæum ønsker man med denne turnering at markere den betydning hans mangeårige virke havde for bridgen i Skanderborg.

Til turneringen er medlemmerne i de omkring­liggende byers bridgeklubber samt Skander­borgs andre bridgeklubber inviteret. Skanderborg BK af 1983 deltager med 2 par, Hammel BK med 4 par, Horsens BK med 7 par, Ry BK med 7 par, Odder BK med 8 par, Skanderborg Husmoderforenings BK med 8 par og endelig Skanderborg BK med ikke færre end 22 par, i alt 58 par.

Dette er en fantastisk fin opbakning til arrangementet, ligesom forretningsdrivende i Skanderborg med stor velvillighed har støttet turneringen med mange fine præmier.

Om aftenen er der festmiddag for Skanderborg Bridgeklubs medlemmer på Slotskroen.

Bridge-resultater fra Erik E.s mindeturnering

Nr. 1: Bent Petersen, Flemming Petersen, Odder Bridgeklub med 85 point.

Nr. 2: Inger Axelsen, Knud Taulbjerg, Skanderborg Bridgeklub med 82 point.

Nr. 3: Henrik Mikkelsen, Karsten Pedersen, Skanderborg Bridgeklub med 77 point.

Nr. 4: Irma Nielsen, Elise Zschau, Skanderborg Bridgeklub med 53 point.

Nr. 5: Birte og Flemming Pedersen, Skanderborg Bridgeklub med 51 point.

Nr. 6. Lis Weng, Tove E. Pedersen, Skanderborg Bridgeklub med 45 point.

Nr. 7. Jytte og Jørgen Møller Thomsen, Horsens Bridgeklub med 40 point.

Nr. 8: Astrid Møller, Verner Kristiansen, B.K. 83 Sk. med 33 point.

Nr. 9: Ove Smedegaard, Erik Møller, B.K. 83 Sk. med 31 point.

Nr. 10: Merethe Blirup, Else Digmann, Skanderborg Bridgeklub med 28 point.

Nr. 11: Else Alexandersenn, Karen Just, Skanderborg Bridgeklub med 22 point.


Tilbage til præsentation af Skanderborg Bridgeklub
Acol Plus startsiden